Udvikling af apps til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er en institution under Beskæftigelsesministeriet, som udfører forskning op til højeste internationale niveau. En af kernekompetencerne er blandt andet at rådgive og formidle forskningsbaseret viden til arbejdspladser.
PĂĄ mange arbejdspladser er det en udfordring at holde styr pĂĄ sikkerheden. Alene i forbindelse med godstransport blev der i perioden 2015-2020 anmeldt mere end 10.000 arbejdsulykker.
Forskere fra NFA fik derfor i samarbejde med Arbejdsmedicin, Regions Hospitalet Herning og BFA Industri udviklet app’en Safety Observer, til adressering af disse udfordringer. App’en blev i 2017 lanceret til brug i virksomheder.
App’en fungerer ved at man som virksomhed opretter et eller flere skemaer med sikkerhedsmålepunkter der skal observeres. På en byggeplads kan et målepunkt eksempelvis være “Hvor mange bærer hjelme?”.
Udvalgte observatører i virksomheden kan nu med app’en foretage registreringer på disse målepunkter og med det samme se resultatet, sammenlignet målinger der er foretaget tidligere. På den måde kan de helt enkelt følge udviklingen over tid.
I 2022 blev det besluttet at der skulle udvikles en ny version af Safety Observer app’en. Der var et ønske om at den nye version skulle tilføje ny funktionalitet, samt danne grobund for en fremadrettet mere tryg og stabil drift.
Denne nye løsning blev Nordicode valgt til at udvikle. Vi kalder det bevidst en løsning (og ikke kun app), da det samlede projekt foruden apps til iOS og Android, består af web-applikationer til virksomhedsadministratorer, samt en backend med et REST API der binder det hele sammen.
Screenshots af Safety Observer app 3.0
Tekniske overvejelser omkring udvikling af apps
Der er altid virkelig mange overvejelser man skal gøre sig, før man påbegynder nye IT-projekter. Når et projekt involverer app-udvikling, bør man meget tidligt i processen sammen med kunden tage en beslutning omkring hvorvidt disse skal udvikles som native eller hybrid apps.
Vi har gennem årene udviklet mange apps til både iPhones, Android telefoner og tablets. Vi har for langt det meste benyttet native kodesprog, som egentlig betyder at man skriver koden så “vanilla” som muligt. Altså på den måde som fabrikanterne af hhv. Apple og Android havde tænkt det.
Vores personlige erfaring med dette efter at have gjort det i årevis, er at man bruger det meste af tiden på at gøre de samme ting flere gange i forskellige kodesprog - Hvilket jo egentlig er logik for burhøns. Når 2 apps til hhv. iOS og Android bruger forskellige sprog men på overfladen skal reflektere stort set den samme brugeroplevelse, kræver det at én eller flere udviklere implementerer den samme funktionalitet 2 gange.
Det betyder at når man udvikler apps kan selv de mindste features pludselig løbe rigtig hurtigt i et budget. Det er ærgeligt - Vi vil langt hellere løbe så langt på literen som muligt inden for budgettet og tilføje maksimal værdi for slutproduktet, end vi vil bremses i at skulle skrive afarter af den samme kode flere gange.
Løsningen
I 2015 fik Meta (Eller Facebook som det hed dengang) nok af bøvlet med at skulle skrive det samme kode flere gange på tværs af mobile enheder. Derfor introducerede de noget de kaldte React Native. React Native gav muligheden for at genbruge den samme kode på tværs af iOS og Android. Det skal lige siges at de ikke var de første til at få idéen om hybrid app-udvikling. Men React Native var en af værktøjer som fik stor opmærksomhed fra udviklere verden over, da det var drevet af yderst kompetente kræfter.
Udfordringen for os har været at React Native i mange år (i vores øjne) ikke var moden nok til at blive brugt i projekter der er forretningskritiske og skal benyttes mange år frem. Når vi vælger teknologier skal de være langsigtede. Og det skal være i løsninger vi kan se os selv vedligeholde og videreudvikle om 5+ år.
Men i løbet af de sidste par år er der virkelig sket meget på denne front.
Derfor besluttede vi i forhold til Safety Observer app’en at udvikle Hybrid apps og bygge det op omkring React Native. Vi har i årevis fulgt med i React Natives indtog i app-markedet, men har ventet på at de rigtige projekter bød sig til før vi kastede os over teknologien.
Efter at online værktøjer som eksempelvis Expo er kommet til, har det yderligere sænket baren for hvor hurtigt man kan bringe selv komplicerede apps til markedet. Vi var derfor overbeviste om at teknologien havde nået et stadie hvor vi godt turde anbefale den, og stå på mål for den. Både på kort og længere sigt.
Ved at vælge React Native var det muligt at udvikle hele Safety Observer 3.0 (Apps til iOS og Android, web-applikation og backend med REST API) på 16 uger - Inklusiv indledende designfase, implementering, test og lancering.
Løsningen og apps generelt
Den nye Safety Observer app er blevet modtaget rigtig godt af brugerne og bliver benyttet på en lang række arbejdspladser i Danmark og norden til at forbedre sikkerheden.
Læs mere om app udvikling i Nordicode ved at klikke her.